Om Holstebro Surf Klub

Holstebro Surf Klub blev dannet i 2020, af Kitt, Rasmus og Frederik – siden hen er Jonas, Kristian og en række andre ildsjæle blevet en del af bestyrelsen.
Vi er alle tosset med vand og naturen, og det bliver du sikkert også vild med!

Så derfor vil vi gøre at vi kan for at lave en sjov og anderledes klub til dig der kunne tænke på at boltre dig i alt den vand vi er omgivet af i Holstebro Kommune.

Formål

Det er foreningens formål – med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben – at dyrke og udbrede kendskabet til windsurfing, kitesurfing, SUP og bølgesurfing på tværs af Holstebro Kommune.

Som medlem af Holstebro Surf Klub møder får du en masse nye glade venner i alle aldre, form og figur.

Vil tilbyder et godt surfmiljø, hvor vi løfter i flok. Klubbens aktiviteter strækker sig over hele året. Vi windsurfer, kitesurfer, SUP´er og bølgesurfer hele året i søer, fjorde og på havet.

Sikkerhed og vandsport

Som medlem af HSK er det vigtig at du har respekt for vandet ligesom os. Så derfor skal ud ikke tage ud alene. Vi træner og guider dig i vandsikkerhed igennem forståelse for vindretninger, strøm, nedkøling og hjælp til selvhjælp med det udstyr som du bruger, så din familie ikke skal bekymre sig når du pakker våddragten derhjemme.

Klubbens tre lokationer
  • Handbjerg Marina (Windsurfing, Kitesurfing)
  • Vandkraftsøen Holstebro (SUP)
  • Thorsminde (Surfing + SUP + Kitesurfing + Windsurfing)

Bliv medlem af Holstebro Surf Klub

Windsurfing

Er du frisk på en udfordring og trives i fjordvand, bølger og frisk vind, så kan du helt sikkert lære at windsurfe!

Windsurfing

I Nordvestjylland er der perfekte forhold til windsurfing med mulighed for alle typer af windsurfing lige uden for døren. Som begynder kan du leje udstyr i Hvidesande, Bork og Klitmøller. De tilbyder også kurser og har dygtige instruktører.

Windsurfing er for alle, og kan nydes både på fjorden og i havet. Måske har du prøvet SUP og tænker at et sejl og lidt mere fart lige er dig, så skal du i gang med windsurfing. 

Windsurfing blev stort i 90’erne og har igen i de seneste år taget fart i kombination med de andre typer surfing.

Former for windsurfing

Der findes flere former for windsurfing – læs om dem herunder.

Freeride handler om at have det sjovt på vandet, og her de fleste windsurfer starter efter begynder stadiet, og nogle holder sig her hele livet. Limfjorden, Ringkøbing Fjord og Nørre Nissum Fjord er perfekte til freeride da der er mange steder med store lavbundede områder, som gør det nemt for begynder, og giver fladt vand med små krappe bølger til de erfarne. 

Det handler om at have det sjovt med vennerne, lære vandstart, planing og jibes, og så udvikle sig som windsurfer derfra. Og så er det utrolig god træning for hele kroppen og godt for sjælen at tilbringe time efter time på vandet.

Efterhånden som du begynder at have styr på planing, fodstropper og jibes kan du skifte ned på mindre boards for at søge ny udfordring i Freeride eller de andre discipliner. Du kan også bare nyde freeride resten af livet.

pexels sean obrien 10139996 Holstebro Surf Klub Holstebro Surf Klub

Raceboards er designet til at være de hurtigste på vandet, som en Formel 1 bil. I forhold til  Freeride, koster det på deres alsidighed og komfort, og det kræver erfaring at udnytte det fulde potentiale af et raceboard, men lykkedes det, bliver du belønnet med enorm fart. 

Der er mange forskellige typer race indenfor windsurf, så vil du gerne sejle kapsejlads, bør du finde ud af, hvilken type du gerne vil sejle og derefter finde et board der passer. Der findes blandt andet følgende discipliner: Slalom, Formula, Foil og distance. 

Ønsker du blot farten til at være den hurtigste på det lokale spot, men uden nødvendigvis at sejle kapsejlads, så kan du ofte stadig godt klare dig på et Freerace-board, der tilbyder det bedste fra to verdener, race og freeride.

GPS-ur på armen og så ellers i gang med at logge, hvad der fungere bedst for dig.

pexels wisam alazawi 9622770 Holstebro Surf Klub Holstebro Surf Klub

Enkelte SUP boards er forberedt til brug med windsurf-sejl, som giver mulighed for, at du kan windsurfe når du bliver træt af at padle. Et SUP windsurfboard kan være en god løsning til sommerhuset, da det giver stor alsidighed, ved både at kunne bruges til windsurf og SUP. Denne slags boards henvender sig primært til begyndere eller de, der vil kunne lidt af det hele.

pexels serg alesenko 13013707 Holstebro Surf Klub Holstebro Surf Klub

Wave og freestyle er to forskellige discipliner, men med det fællestræk at begge kræver masser af øvelse og erfaring, samt at de benyttede boards er relativt små og beregnet til windsurf når det rigtig blæser. Her kan man godt have et board, der ikke kan holde dig flydende, medmindre du er oppe i fart. De største waveboards kan som regel benyttes til ”Bump-n-jump” freeride når det virkelig blæser. Hele vejen op langs vestkysten er der super gode spots, men også på fjorden findes der gode område til wave og Freestyle.

pexels roger lagesse 2754957 Holstebro Surf Klub Holstebro Surf Klub

Foilsurfing er det nye hotte, hvor man rider lydløst over vandet på en hydrofoil. Det udføres både med foil på din windsurfer i stedet for finne, samt et kite board med foil. Der er også specielle windfoil boards, hvor du har et sejl der minder lige om en kite, men mindre, så den holdes i armene, uden trapez og uden kontakt til boardet.

Fordelene ved windfoil er til at få øje på, da windsurfing nu er muligt selv i helt let vind, uden at gå på kompromis med hverken fart eller krydsegenskaber.

Surfing med foil er for den erfarne windsurfer, og under hastig udvikling i disse år.

pexels yafih ghanem 10139548 Holstebro Surf Klub Holstebro Surf Klub

pexels gorkem keser 8901367 Holstebro Surf Klub Holstebro Surf Klub
Surf spots i området

Vesterhavet danner basis for de mest fantastiske muligheder for wave og freestyle i havet. Mest kendt er Cold Hawaii (Klitmøller). Mens andre meget besøgte steder er: Hvidesande, Thorsminde, Thyborøn, Agger og Nørre Vorupør. 

Fjordene har uanede muligheder – alt fra fladt vand, til små krappe bølger og til meter-høje bølger de rigtige steder i Limfjorden. De mest besøgte steder er:

  • Limfjorden: Handbjerg, Toftum Bjerge, Struer, Venø, Ejsing, Skive, Lundø, Krik Vig, Rønbjerg m.v.
  • Ringkøbing Fjord: Bork, Skaven, Ringkøbing, Kloster samt Hvidesande Nord og Syd. 
  • Nissum Fjord: Thorsminde.
Vejr og vind

En anden ting der ISÆR er vigtig ved windsurfing og vandsport generelt, er kendskab til vind- og vejrforholdene. Du bør have basisviden om vinden, navnligt for at få mest muligt ud af din tid, og føle dig sikker på vandet, mens du windsurfer. Vejret kan ændre sig i løbet af få sekunder og vinden er særlig vigtig at vide på forhånd for at du kan sikre dig det rigtige valg af sejl. Kort sagt: vær forberedt, tjek vindprognosen hver gang, før du går ud og surf helst med og blandt andre. Af anbefalelsesværdige apps til at tjekke vind- og vejrforhold anbefaler vi: Windy, windfinder og DMI.

Udstyr

Holstebro Surf Klub har rabataftaler med flere leverandører og du kan med fordel også prøve forskelligt udstyr hos os og spørge os til råds.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål. 

Kitesurfing

Er du frisk på en udfordring og trives i fjordvand, bølger og frisk vind, så kan du helt sikkert lære at kitesurfe!

Kitesurfing

Er du frisk på en udfordring og trives i fjordvand, bølger og frisk vind, så kan du helt sikkert lære at kitesurfe! Som kitesurfer er du helt tæt på elementerne og skal kunne holde hovedet koldt når du suser hen over vandet eller hopper højt over bølgerne.

Sikkerhed

Kitesurfing i Holstebro Surf Klub, kræver at du har taget et kursus af en certificeret instruktør gennem Dansk Sejlunion eller tilsvarende for din og andres sikkerhed. Kurset kan tages hos Kiteskolen, som træner kursister fra april til oktober. Af sikkerhedsmæssige årsager anbefaler vi, at man altid benytter både hjelm og impactvest ved kitesurfing.

Former for kitesurfing

Af stilarter i kitesurfing kan bl.a. nævnes den mest populære, nemlig freeriding. Freeriding er lige hvad du har lyst til: prøve nye tricks af, hoppe så højt som muligt eller bare surfe frem og tilbage på vandet. Herunder er der en oversigt med de forskellige stilarter i kitesurfing:

  • Freeriding – er lige hvad du har lyst til, prøve nye tricks, hoppe højt eller bare surfe frem og tilbage.
  • Bølgesurf – kitesurf bliver mikset med normal surfing. Kitesurferen surfer bølgerne og bruger et normalt surfboard, i stedet, for et kiteboard.
  • Wakestyle – Her er fokus primært på unhooked tricks. Disciplinen har lånt elementer fra wakeboarding og fladt vand er perfekt for denne disciplin. Mange unge er vilde med den form for kitesurf.
  • Freestyle – Kitesurferen prøver, at hoppe så højt som muligt og samtidig udfører et tricks, mens man er i luften. Denne stilart ses ofte i konkurrencer.
  • Big Air – I big air er vejrforholdene hårde og kitesurferen udfører tricks med stor risiko for, at blive skadet. Tricksene er forskellige mega loop varianter
L0G 3298 WEB Holstebro Surf Klub Holstebro Surf Klub
Vejr og vind

En anden ting der ISÆR er vigtig ved kitesurfing og vandsport generelt, er kendskab til vind- og vejrforholdene. Du bør have basisviden om vinden, navnligt for at få mest muligt ud af din tid, og føle dig sikker på vandet, mens du kitesurfer. Vejret kan ændre sig i løbet af få sekunder og vinden er særlig vigtig at vide på forhånd for at du også kan sikre dig det rigtige valg af din kitestørrelse. Kort sagt: vær forberedt, tjek vindprognosen hver gang, før du går ud og surf helst med og blandt andre. Af anbefalelsesværdige apps til at tjekke vind- og vejrforhold anbefaler vi: Windy, windfinder, DMI, ….

Udstyr

Kitesurfing ses ofte som værende en dyr sport i takt med at udstyret ofte koster fra kr. 10.000 og opefter. 
Holstebro Surf Klub har rabataftaler med flere leverandører og du kan med fordel også prøve forskelligt udstyr hos os og spørge os til råds.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål. 

SUP

Er du til smukke naturoplevelser – alt imens du får god af motion?

Holstebro Surf Klub tilbyder udlejning af SUP-boards til 50,- for medlemmer (150,- for ikke-medlemmer)

SUP (Stand Up Paddle)

SUP giver mange gode timers sjov i vandet og blev for ganske få år siden det helt nye inden for vandsport i takt med, at det dels er sjovt og dejlig måde, at være i naturen på. 

Man står på et stort, langt og bredt board, der kan flyde på vandet. Her står man og anvender en pagaj til fremdrift. 

Motion og leg på vandet

Sporten udfordrer din motion og din balance og giver dig et utal af muligheder til leg på vandet, hvad enten det er ved en lagune, ved stranden, på havet eller søen. Samtidig kan det bruges mere orienteret mod surf, fitness, windsurf, yoga, race, vandpolo eller måske noget helt andet. Der findes tillige også mange forskellige udgaver af boards specielt designet til ens ønske. De fleste vælger dog et allround board og ofte oppustelige, så det er nemt at have med sig.

Træning og undervisning

Holstebro Surf Klub tilbyder, mod et beskedent gebyr, træning/undervisning heri og giver dig et forum, hvor du altid kan tage ud med flere på aftale eller løse tidspunkter. Vi bidrager til at skabe en social tilværelse på vandet. Vi kan også bistå med hjælp til at vælge det rigtige board til dig. Klubben udlejer desuden også boards – men bemærk venligst, at vi kun har et vist antal.

SUP på Vandkraftssøen og Storåen

I den østlige ende af Vandkraftsøen tæt ved Tvis Mølle mødes vi til lokale SUP ture. Stedet er ideelt, da der er let adgang til både Vandkraftsøen og Storåen, hvor den snor sig mod øst. Her er parkering og fine forhold med bænke og adgang til nærtliggende toiletter.

På medlemsportalen og via sociale medier vil events og træning blive beskrevet.

Udstyr

SUP-boards kommer i mange forskellige typer – ligeledes gør selve pagajen. Holstebro Surf Klub har rabataftaler med flere leverandører og du kan med fordel også prøve forskelligt udstyr hos os og spørge os til råds.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål. 

LOG 1623 vm WEB Holstebro Surf Klub Holstebro Surf Klub
  1. Brug ALTID en leash.
  2. Husk svømmevest (det er et lovkrav).
  3. Medbring telefon i vandtæt etui.
  4. Gå som udgangspunkt ikke alene på vandet.
  5. Fortæl andre hvor du/i padler ud og hvornår du/i forventer at være tilbage.
  6. Få et introduktionskursus hos Holstebro Surf Klub.
  7. If in doubt, don’t paddle out” – brug din sunde fornuft og kend dine begrænsninger.
  8. Brug korrekt påklædning efter årstiden samt vind- og vejrforhold.
  9. Undersøg altid vind- og vejrforhold inden du går ud.
    ikke ud i fralandsvind hvis du er nybegynder eller let øvet.
  10. Brug padlen til at signalere, hvis du er i nød.
 
Læs mere om sikkerhed på DSRF’s hjemmeside.

Bølgesurfing

Er du fascineret af havets krafter - når du surfer i Vesterhavets bølger bliver du ét med elementerne!

Bølgesurfing

Du har set det, du kender dem. De ligger ude på havet og venter på den helt rigtige bølge, padler lige pludseligt med armene ind mod kysten, springer op på boardet og surfer så længe muligt med bølgeskum ind til stranden.

Sjov på boardet - et godt træningspas

Surfing er en proces der handler om at have det sjovt på boardet i uroligt vand med enten store eller små bølger. Det er relativt fysisk hårdt, for når man skal fange bølger, er det vigtigt at kunne padle. Man bruger padling til at skabe fremdrift og nærmest gå i symbiose med bølgen og havet. I mangel på bølger kan man altid tage til vandet og træne sin padleteknik og skuldermuskulatur. Det betegnes som et rigtig godt træningspas. Med surfboardet under armen, vind i håret og sandkorn mellem tæerne gælder det bare om at komme ud og omfavne vandet rytmisk og kraftfuldt. Det bløde stille vand med sin stærke og uberegnelige vildskab bidrager til, at man bare smelter sammen og er ét med naturen. 

Thorsminde surfspot

Holstebro Surf Klub er stolte af, at kunne præsentere Thorsminde som et fantastisk spot til bølgesurf på havsiden. Her er der plads, sikkerhed og mulighed for parkering lige ved stranden. Orienter dig om vindretning, bølgeretning, bølgernes størrelse og bundforhold – sådan begår du dig bedst, når du skal på vandet. 

Træning og undervisning

Holstebro Surf Klub tilbyder træning/undervisning heri og giver dig et forum, hvor du altid kan tage ud med flere på aftale eller løse tidspunkter. Vi bidrager til at skabe en social tilværelse på vandet. Vi kan også bistå med hjælp til at vælge det rigtige board til dig. Klubben udlejer desuden også boards – men bemærk venligst, at vi kun har et vist antal.

Udstyr

Surfboards kommer i mange forskellige typer.
Holstebro Surf Klub har rabataftaler med flere leverandører og du kan med fordel også prøve forskelligt udstyr hos os og spørge os til råds.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål. 

211022 Thorsminde syd 4 Holstebro Surf Klub Holstebro Surf Klub
  1. Brug ALTID en leash.

  2. Læs og forstå Surfers Code of Conduct.

  3. Gå som udgangspunkt ikke alene i vandet.

  4. Fortæl andre hvor du/i surfer og hvornår du/i forventer at være tilbage. Undersøg fx hvilket redningsnummer (grønt skilt på stranden) du/i surfer i nærheden af.

  5. Medbring en telefon som du kan have liggende på stranden i tilfælde af, at andre kommer i nød og du skal ringe efter hjælp.

  6. Få en introduktion til surf i bølger hos Holstebro Surf Klub.

  7. Undersøg altid nøje vind- og vejrforhold.

  8. Husk påklædning efter årstiden og forholdende.

 
Læs mere om sikkerhed på DSRF’s hjemmeside.